17.8.2017: Environment Solutions bekæmper vand med vand

Environment Solutions har - med CAPNOVAs - hjælp fået et millionbeløb i støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) til at videreudvikle en løsning, der tager kampen op mod nuværende og fremtidige klimaændringer.

Metoden går ud på, at man udlægger store slanger som fyldes med vand, når stormen kommer, og derved danner stormsikre barrierer. Slangerne kan opbevare vand i ubegrænsede mænger, og anvender således truslen” – altså vandet - som en ressource. Ressourcemæssigt er dette 200 gange mere effektivt end fx sandsække, som man traditionelt ville anvende til oversvømmelses- og stormflodssikring.

Støtte, mens markedet modnes

Millionbeløbet, som virksomheden har modtaget, har været en forudsætning for at kunne udvikle løsningen, fortæller Anders Philipsen, der er CEO i Environment Solutions. Særligt på grund af markedets lange modningstid.

”Vores kunder er offentlige, og det betyder, at vi befinder os i en tidlig fase af et marked med lange salgsprocesser på typisk 18-48 måneder og høje krav til test. Derfor er finansiering i udviklings- og testfaserne helt essentielt for os,” forklarer han og tilføjer, at CAPNOVA har været en god sparringspartner både i at kortlægge, hvor de kunne søge midler, i at udvælge fonden MUDP og undervejs i skriveprocessen.

99 procent i udlandet

Det danske marked er modnet, men selvom virksomhedens løsninger er en del af en global megatrend, der har fokus på klimaændringer og dermed er et voksende marked, boomer Environment Solutions ikke på det udenlandske marked lige med det samme.

”I Danmark har vi bevist, at teknologien virker, og at det sikre valg for oversvømmelsesbeskyttelse er slanger og dernæst sandsække og andre metoder. Men 99 procent af vores afsætningsmuligheder ligger i udlandet, og vi ligger i første krusning, inden markedet kommer. Det betyder, at der stadig går nogle år, hvor kunderne i udlandet skal få øjnene op for, at vores løsning virker,” siger Anders Philipsen, der har særdeles positive forventninger til det udenlandske marked.

Læs hele casen her.

17.8.2017: Environment Solutions bekæmper vand med vand
information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER