Vindstød vinder pris for billig el – nu solgt til Vattenfall

Energiselskabet Vindstød er netop kåret til at have de billigste variable elpriser i Danmark. Nu har Vattenfall købt sig ind i virksomheden, og det lover godt for de danske elforbrugere.

El Fra Vindstoed

Foto: Vindstød vandt prissammenligning hos Energitilsynet. Selskabet indgår nu i Vattenfall, der er førende på offshore-vindenergi.

Indtil for nyligt havde mange danskerne den opfattelse, at el fra klimavenlige kilder ville medføre en højere elregning. Men efter Energitilsynet i en undersøgelse for nyligt konkluderede, at rigtigt mange danskere kunne spare penge på at skifte til el fra Vindstød, er tusindvis af danskere kommet på andre tanker.

”Det er en rigtig god nyhed for de danske el-kunder, at Vattenfall og Vindstød nu står sammen. Vattenfall er førende på omkostningseffektiv produktion af klimavenlig el og Vindstød sælger billigt til kunderne,” fortæller Morten Nissen Nielsen, der var idémanden til projektet.

CAPNOVA med fra start

CAPNOV var sammen med Vindenergi Danmark, Staten og nogle ildsjæle fra iværksættermiljøet med til at starte Vindstød. Fra starten var konceptet at bygge den mest effektive IT-platform, der kunne gøre det muligt at sænke el-priserne i forhold til de etablerede spillere. Samtidig skulle der kun leveres el fra danske vindmøller, som få energiselskaber havde ”på hylderne”.

”Vi var meget glade for, at CAPNOVA gik med i projektet. De hjalp os meget i opstartsfasen,” fortæller Morten Nissen Nielsen.

”Vi gik til CAPNOVA, fordi vi tænkte at flere gode kræfter tilsammen kunne skabe mere idérigdom og succes, end hvis vi var alene. Vi kendte Lars Stigel (direktør hos CAPNOVA) i forvejen, og han er eminent til at træde til på de rigtige tidspunkter i opstartsvirksomheder. Kim Kjølhede (Investment Manager hos CAPNOVA), som trådte ind i vores bestyrelse, havde også meget relevant erfaring og det bidrog meget,” fortæller Morten Nissen Nielsen videre.

Købt af Vattenfall

Vindstød er nu købt af svenske Vattenfall, der er førende på offshore vind i Danmark.

I en pressemeddelelse om købet af Vindstød, fortæller Vattenfall, at Vindstød er et omkostningseffektivt selskab med stor innovationskraft. Det står i fin tråd med den strategi, som CAPNOVA og Vindstød-iværksætterne lagde fra start.

”Vi ville holde omkostningerne helt i bund og i stedet bruge hver en krone på udvikling. At Vattenfall nu går ind i selskabet er en stor anerkendelse for Vindstød, da Vattenfall er kendte for stor grundighed,” fortæller Kim Kjølhede, der også med glæde noterer sig, at CAPNOVA tjente gode penge på investeringen sammen med iværksætterne.

Læs mere om økonomien i Vindstød.

Overtagelsen fik i øvrigt fin omtale i EnergiWatch i artiklen Vattenfall køber Vindstød.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER